Er du klar til sommerens ryk ind ……?

Sæsonen for 2024 er begyndt, og det er tid til Djursland og Randers/Favrskov udgaven af "Klar-Parat-SÆSON" - mødet for alle aktører i turismen - både oplevelser og overnatning.
 
Formålet med mødet er at forberede os bedst muligt til at være gode værter for vores gæster. Vi vil sammen genopfriske de vigtigste grunde til, hvorfor folk vælger at besøge vores områdes overnatningssteder samt attraktioner, museer og restauranter.
 
Mødet vil være en mulighed for at mødes med andre i branchen og udveksle idéer. Der vil være plads til korte præsentationer fra deltagerne, hvor din virksomhed kan dele eventuelle nye tiltag siden sidste sommer.
 
Sprechen Sie Deutsch?
Derudover vil vi sætte fokus på det stigende antal tyske gæster i vores område og diskutere eventuelle kulturforskelle, der kan påvirke deres oplevelse.
 
Mødet er for personale med gæstekontakt (overnatning) og for personale med produktkendskab (oplevelser) - uanset om du er nyansat eller har mange års erfaring. Så send gerne invitationen videre og/eller invitér en kollega med.
 
Det er - naturligvis - ganske gratis, og vi holder en uformel tone, hvor alle forhåbentlig kan gå hjem med lidt ny viden og motivation i rygsækken.

Tid: torsdag den 2. maj kl. 12 - 14.30
Sted: Orangeriet på Gammel Estrup (Randersvej 2, 8963 Auning)
Vi mødes kl. 12 og starter med en sandwich fra restaurant Den Gamle Stald.
Kl. 14.30 siger i vi tak for denne gang.
 
Efter mødet tilbyder Gammel Estrup og Det Grønne Museum en kort rundvisning på museerne.
 

Skulle du ikke være den rette modtager af denne mail, så meddel os det venligst til lel@visitaarhus.com. Fortæl gerne, hvem der tager godt imod jeres gæster og skal modtage denne type mails fremadrettet. 

Framelder du dig listen ved klik nedenfor, framelder du dig alle fremtidige henvendelser fra VisitAarhus.