Hvordan kan et klimaregnskab skabe konkret værdi for din virksomhed – og hvor begynder man?
 
 
VisitAarhus inviterer til BÆRBART-netværksmøde, hvor vi giver et indblik i, hvad et klimaregnskab er, hvorfor det kan være relevant, og hvordan det kan bruges aktivt i arbejdet med både forretningsudvikling og grøn omstilling.
 
Dybdegående viden og konkrete erfaringer

På mødet giver Pia Schildknecht Taylor, forretningsudvikler hos Erhvervshuset Midtjylland og med solid erfaring inden for turisme, en introduktion til, hvorfor et klimaregnskab kan skabe værdi for en turismevirksomhed, hvordan klimaregnskabet udarbejdes, og hvordan det kan omsættes til konkrete handlinger.

Du møder også turismevirksomheder, der deler deres egne erfaringer med at arbejde med klimaregnskaber - både motivationsfaktorer, læringer og gevinster. Der bliver god tid til spørgsmål, dialog og refleksion i mindre grupper.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende eftermiddag om nye muligheder i arbejdet med bæredygtighed i turismen.

Program

 
Hvem er det for? 
 
Dette arrangement er for turismeaktører i Aarhusregionen, uanset størrelse, der ønsker at styrke deres arbejde med klimaregnskab.
 
Tid: Onsdag den 21. januar 2026 kl. 13.30 - 16.00
 
Sted: Orangeriet, Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, 8600 Silkeborg
 

Arrangementet er en del af projektet People & Places Connected og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse