Hop til hovedindholdet

Fonden VisitAarhus logo

TRE MORGEN-KULTUR-KICKS


Dato og tid

Tirsdag d. 18. maj 2021 kl. 09:00 til tirsdag d. 1. juni 2021 kl. 09:45

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. juni 2021 kl. 07:00

Sted

Online Online

TRE MORGEN-KULTUR-KICKS


Få ny inspiration til innovation i kulturbranchen




Analysefirmaerne Silverbullet og Kvistgaard+HIRD har identificeret en række spændende og håndgribelige innovationspotentialer, der kan hjælpe kulturbranchen med at komme styrket gennem Covid-19. Vi vil gerne dele innovations-potentialerne med dig.

Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan invitere dig til tre gratis online seminarer med Silverbullet og Kvistgaard+HIRD ved roret, hvor du bliver klogere på innovation og kultur på 3x45 minutter. Du kan opleve alle tre seminarer eller vælge det eller dem, der lige netop har din interesse.

Glæd dig til at begynde dagen med inspiration og redskaber til, hvordan du og din virksomhed kan forløse de dugfriske innovationspotentialer i din virksomhed.

Morgen Kultur-Kick 1: Kunderejsen, nye målgrupper og markedsføring

Tirsdag den 18. maj kl.9.00 - 9.45

Hvilke nye erfaringer med kunderejsen kan kulturinstitutioner med fordel tage med på den anden side af Covid-19? Hvad har nye grupper af danske gæster betydet i forhold til segmenter og markedsføringstiltag nu og på sigt?

Oplægsholdere: Terje Vammen fra Silverbullet og John Hird fra Kvistgaard+HIRD
Gæster: Christian Have fra HAVE Kommunikation og Jakob Engmann fra BaggårdTeatret.

Morgen Kultur-Kick 2: Digitalisering og bæredygtige digitale forretningsmodeller

Tirsdag den 25. maj kl.9.00 – 9.45

Covid-19 har sat turbo på digitale indsatser og den digitale kreativitet i kulturbranchen. Bobler den digitale kreativitet stadig og findes der en bæredygtig digital forretningsmodel?

Oplægsholdere: Peter Kvistgaard fra Kvistgaard+HIRD, Bjarke Bøgeskov og Terje Vammen fra Silverbullet
Gæster: Julie Rokkjær Birch fra KØN Gender Museum Denmark, og Mads Mikkelsen der vil fortælle om Roskilde Festivals koncept ”Sounds Like Roskilde”

Morgen Kultur-Kick 3: Udendørsoplevelser og events

Tirsdag den 1. juni kl. 9.00-9.45

Flere kulturinstitutioner råder over inden- og udendørs arealer som med fordel kan nytænkes og inddrages i den samlede oplevelse samt bidrage til forretningen. Hvordan udnytter vi bedst muligt de arealer, vi har til rådighed?

Oplægsholdere: Terje Vammen fra Silverbullet, John Hird og Peter Kvistgaard fra Kvistgaard+HIRD
Gæster: Marianne Torp, Statens Museum for Kunst, og Jan Michael Madsen, Harbour Trekking
--------

Hvis du har spørgsmål til Morgen Kultur-Kicks skriv da gerne til Direktør Terje Vammen på mail tv@silverbullet-research.dk eller mobil 29861515.

Du modtager link pr. mail lige op til afholdelse af det enkelte morgenmøde.

En del af Kickstart Kulturturismen:
De tre Morgen Kultur-Kicks er gratis og afholdes som en del af det nationale projekt Kickstart Kulturturismen, der er en national holdindsats sat i verden for at hjælpe kulturlivet med at komme godt igennem og videre med Covid-19.

Kickstart Kulturturismen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med Wonderful Copenhagen, Destination Nord, Destination Fyn og VisitAarhus ved roret.

Følg med i projektets aktiviteter og resultater her.