Hop til hovedindholdet

Fonden VisitAarhus logo

Opera i Parken


Dato og tid

Lørdag d. 12. juni 2021 kl. 11:00 til 18:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 10. juni 2021 kl. 01:00

Sted

Skanseparken, Heibergsgade, 8000 Aarhus C Skanseparken
Heibergsgade
8000 Aarhus C

Opera i Parken


Arrangementsbeskrivelse


Kære Rethinker - endelig et rigtig godt tilbud til dig!

Vil du hjælpe som frivillig til Opera i Parken?

Lørdag den 12. juni 2021 vil Den Jyske Opera igen, sammen med Aarhus Symfoniorkester præsentere en udendørs operakoncert i Skanseparken.

Internationale stjernesolister vil sammen med over 50 musikere fra Aarhus Symfoniorkester og 25 sangere fra Den Jyske Operas kor, give en koncert med nogle af verdens mest kendte og elskede operamelodier af komponister som Puccini, Verdi og Mozart.
Publikum kommer også til at høre musik fra ”Den Danske Serie” hvor vi udforsker glemte mesterværker fra den danske kulturarv samt musik fra den kommende sæson på Den Jyske Opera.
 
Den Jyske Opera søger, i lighed med tidligere, frivillige ReThinkers til, at være en del af fælleskabet omkring de opgaver der er i forbindelse med afviklingen af Opera i Parken.

Vil du være med til at gøre denne dag til en god oplevelse for byens borgere og kunne du tænke dig at få et indblik i afviklingen af en opera event i det fri? Så kom og vær med.

Efter knap halvandet år med corona, vil afvikling af et arrangement som Opera i Parken selvfølgelig foregå med vigtige krav om og behov for forsvarlige sundhedsmæssige rammer.
Her spiller du som frivillig en vigtig og afgørende rolle ift. en ansvarlig afvikling af arrangementet, og vi glæder os til at løfte opgaven i fællesskab, så vi kan give publikum en tryg og god dag i Skanseparken.

Vi søger at få 3 hovedopgaver løst:
20 pladsværter der kan være med til at byde gæster velkomne, checke billetter ved indgangen til sektionerne, anvise plads i de 5 afmærkede sektioner og hjælpe med at sikre afstand mellem grupperne af gæster indenfor hver sektion. 

4 personer til bagscenen med forefaldende arbejde, fx at servicere kunstnere, bemande opholdsområder og hjælpe med afvikling ydermere til kaffebrygning etc. i Skansehuset.

10 sikkerhedsguides til at være vagt ved trafikafspærringer og supplere pladsværterne i kontakten til publikum

Datoen er 12. juni 2021 og alle opgaverne strækker sig over tidsrummet 11.00-18.30. Dog er opgaven som vagt ved afspærringer delt i to tidsrum: 11.30-15.00 og 14.30 til 18.00, da der ikke er mulighed for længere pauser undervejs.

Vi vil indkalde til Informationsmøde, da opgaverne i år er de samme, men anderledes i år pga. Corona-restriktioner. Dato og tilmeldingslink til Nemtilmeld følger.

Operaen beder om, at vi på lige fod med publikum, på forlangende, kan fremvise gyldigt Corona-pas enten med gyldig vaccination eller test, og at vi ved tæt kontakt med publikum bærer enten visir eller mundbind.
 
Vil du være med, så tilmeld dig på dette link.
 
Ved spørgsmål - kontakt mig endelig på ingevisitaarhus@gmail.com eller mobil 2327 7924. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >