Hop til hovedindholdet

VisitAarhus logo

Audition for frivillige statister til Hobbitten


Dato og tid

Tirsdag d. 25. januar 2022 kl. 17:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 23. januar 2022 kl. 21:00

Sted

Gellerupscenen, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand Gellerupscenen
Gudrunsvej 78
8220 Brabrand

Audition for frivillige statister til Hobbitten


Kom med på et eventyr



Online tilmelding til audition er lukket. Kontakt venligst Maria Suh på ms@visitaarhus.com for at få en tid.

Kom med på en eventyrlig rejse som frivillig statist i Det Kongelige Teaters anmelderroste opsætning af Hobbitten, som spiller ved Moesgaard i foråret 2022.

Er du klar på at komme med på en omfattende lejrskole for voksne i foråret og forsommeren 2022? -så tilmeld dig audition d. 25. januar.

Vi forventer, at du er klar til at bruge en stor del af dit forår på projektet, og din deltagelse forudsætter, at du og den 70-personer store statistgruppe vil være med - helt fra start og helt til slut.

Til gengæld garanterer vi en storslået oplevelse i et unikt fællesskab omkring skabelsen af Nordeuropas største udendørs forestilling.

Her kommer nøgledatoer, som du kan tjekke med din kalender: 

  • AUDITION d. 25. januar 2022.
    Audition er en måde at se hinanden an på. Her laver vi øvelser på gulv og får en fornemmelse af, hvilken statistgruppe du passer bedst ind i. Du får mulighed for at få en bedre fornemmelse af, hvad der forventes af dig inden du endelig beslutter dig for, om du vil ansøge om at være med i truppen.

  • FORBEREDELSE begynder den første søndag i februar med en fælles workshop og kører til slutningen af april.
    Vi træner hver tirsdag fra kl. 17-21 i hold. Hertil kommer 2 workshops, som ligger i weekenderne. Kostumeprøver lægges om muligt i forbindelse med træning eller workshops.

  • PRØVER PÅ MOESGAARD fra 21. april og frem til premieren d. 20. maj 2022.
    Prøverne ligger i tidsrummet 17-23, på nær nogle lørdage, hvor de ligger mellem kl. 10-16.00.
    Her er der mulighed for fridage til bryllupper o.l., hvis vi aftaler det på forhånd, men kun absolut vigtige begivenheder kan give fritagelse fra prøverne.

  • FORESTILLINGER fra premieren og frem til sidste forestilling.
    Mødetid efter aftale med Det Kongelige Teater – dog ikke tidligere end kl. 18:30. Forestillingen starter 20.30 og slutter senest kl. 23:00.

Spilleperioden ligger i perioden 20. maj – 25. juni 2022.
Der spilles forestillinger tirsdag til lørdag samt evt. de to sidste mandage i spilleperioden.
Her er statister, skuespillere og en række teknikere sidestillet, hvilket vil sige, at der IKKE er mulighed for fridage.
Se den fulde prøve- og forestillingsplan her - med forbehold for ændringer.

FORVENTNINGER
For at kunne komme i betragtning til at være statist skal du være fyldt 16 år når vi går i gang.
Du skal være i nogenlunde fysisk form.
Du skal være indstillet på at være en del af et hold og bidrage til et godt sammenhold og en god stemning.




At være statist i Hobbitten er ulønnet. Du får aftensmad når vi rykker ud på Moesgaard, holdjakke, kørselspenge, hvis du bor mere end 12 km fra Moesgaard/træningsstedet og en KÆMPE oplevelse for livet.

Online tilmelding til audition er lukket. Kontakt venligst Maria Suh på ms@visitaarhus.com for at få en tid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til statistkoordinator, Maria Suh, på mail: ms@visitaarhus.com eller tlf: 44 12 42 58.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >